Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
716
»Er I gale? jeg ligger«, afbrød stemmen.
»Ydmyge supplikanter«, fortsatte Wibe, »op
sendt fra vort selskab, der paa denne glade aften
forsikkrer, ikke at kunne faa nattefred, hvis ikke
Eders elskelige ansigt vil skinne mellem os, kre
densende vort bæger«.
»Men I hører jo, jeg ligger, mennesker !«
»Madame Juel! elskelige madame Juel! vend
ikke Eders øre i vrede fra os«, fortsatte Wibe,
»vi fordrer ikke fuldt toilette — blot — blot —
saa passe. Madame Juel, det er Eders landsmand,
den ædle Knud Lyne Rahbek, valgt professor ved
vort universitet, og pastor Coldevin —• tænk den
stilfærdige, pene pastor Coldevin, som staar her i
den kolde træk, ventende paa — ikke at indlades
— gudbevares — bliv ikke bange, madame Juel,
men —«
Man hørte en hjertelig latter indenfra, og
stemmen raabte igjen: »Aa, I er nogle galninger,
jeg faar vel komme da«. En liden stund efter
aabnedes døren, og madame Juel viste sig i hvidt
skjørt og tøfler, en snehvid nattrøie og en kappe
paa hovedet.
»0, madame Juel, De er en engel !« udbrød
Wibe ved synet, »tillader De nu, at Deres be
undreres stærke arme løfter Dem fra jorden, at
De ikke skal støde. Deres fod paa nogen sten«.
Og før madamen fik tid til at svare, tronede hun
alt paa guldstol paa de to brødre W^ibes arme.
Tre spark paa døren tilkjendegav den lykkelige
atterkomst, dørene reves op, og under umaadeligt
jubelraab blev madame Juel baaren ind i salen og
rundt bordet, mens man overalt gav plads, rev
stolene til side og sluttede sig to og to i procession
bagefter guldstolen, syngende:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
