Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
738
værk i hemmelig selvbeundring. Jeg ser ham
tygge paa pennen og lede efter i sin skolemester
hukommelse efter sjeldne ord, der kan give stilen
det sving, som sømmer sig »den ædle skrivekunst«.
Dog, hvilken rørende trofasthed til mig, til kongen,
til sin nedarvede kristendomsopfatning ligger der
ikke alligevel i hans kunstig spundne sætninger?
Ja, jeg elsker ham, jeg velsigner ham for alt, han
har været for mig. Og saa jeg skal træffe faster
Auen igjen der! det havde jeg mindst anet — og
ikke mindre end to franskmænd. Det ser ikke ud
til, at jeg skal glemme min fransk igjen saa snart.
Men Ingeborg, som han ikke nævner, ja, bare saa
vidt da, at hun endnu er til. Jeg undres, hvordan
hun nu ser ud, min søde barndomsveninde, jeg
længes næsten mest efter hende.
Og nu faar jeg se paa
Annes brev.
Jeg haver faaet en pen af den digre Gasen
og no Graar jeg paa Skule burti uppigaren og det
er morosamt og dom Har en liten Koppgris og han
Beit Skulemeisteren i foten og allesamen er inne
med’ vi les og Kvinfolket Spinn og Kararne snikra
og Veltungen skrik ned paa golvet og Hønunn
Flyger op paa bordet og Hunden og katen slåast,
og der Er moro og igaar Somned Skulemestren og
010 Moen havde en kalverumpe uppi haaret hans,
og nu Haver jeg ikke Mere at skrive fra
Velt Anne.
Jeg glemmer aldrig min hjemkomst. Den
friske sjøluft og kjøreturen op fra Kristiania i det
yndigste sommerveir havde styrket mig utrolig.
Kommen fra den mylrende hovedstad, sænkede mit
hjemlands herlige natur med sin idylliske fred en
>.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
