Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
751
»
skulde koke kaffe til meg fyste gongen. Hu slo
søet bort og kom med gruten paa en tallik med
eit stort smøraue i. Haa—haa—haa!« og Kakse
rud’en 10, saa han holdt paa maven sin, »men hu
har naa alle sine dager vøri eit ualmindelig stort
naut. Men haa sier De om skauen da, Seigneul,
for det blir hardt aa vente paa skelingen naa stort
længer«.
»Deres penge skal De faa inden nytaar«,
svarede de Seigneul, »og hvad skogen anbelanger,
saa har jeg sagt Dem hundrede gange, at jeg ikke
sælger noget bort fra Sans Souci«.
»Men San Sussi kan da itte vara tent med,
at stokka staar og rotner?« faldt Kakserud ind.
»Ikke mere om den sag«, svarede de Seigneul
med en afværgende haandbevægelse, »det blir ikke.«
»Enn mærra da, Seigneul?« spurgte Kakserud
videre. »Fa’en klore me, har De set maaken te
mær! Er itte beina, som dom var støyft, og hu
er trind og rund om vomba, som ei brennevins
tynne. Kjøyrde je itte me’a i eit renn op aille
Hurdalsbakka, og itte puste a saa mye, som je nø«.
»Jeg behøver ingen hest for øieblikket«, svarede
de Seigneul kort.
»Men De kunde da komme op og sjaa paa a
lel«, vedblev Kakserud.
»Muligt«, svarede de Seigneul, »og muligt
ikke«.
»Ja, saa faar je vel gaa att daj for kjerringa
sit og venter bort paa vegen«, sagde Kakserud,
og dermed reiste han sig for at sige farvel. »Saa
maa De sjaa indom, naar De gaar forbi da, Seig
neul — og De og Sten«, lagde han til til mig.
Ikke før var han kommen ud, før de Seigneul
ringte voldsomt paa klokken. — Henrik viste sig
straks.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
