Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
763
mod de Seigneuls gaard — »som omgiver sig med
en mur af høflighed og ydre politur, men hvis
hjerte i grunden er en isklump, som sidder rugende
paa sine forrettigheder, som en gjerrig paa sin
gulddynge, uden at ville give saa meget som en
skilling af den til sine medmennesker. Jeg har
sjelden behersket mig som i dag. Jeg troede ikke,
jeg havde holdt samtalen ud. Dog — jeg kunde
jo vidst det paa forhaand«.
Da jeg den dag glædedrukken kom hjem,
følte jeg ved mig selv, at nu kom jeg vist til at gro
fast her, nu kom jeg ikke mere til Kjøbenhavn.
Vaaren 1802.
Saa er da min lille skole begyndt. Jeg gik
ind paa Seigneuls forslag paa den betingelse, at
Knut og Anne ogsaa skulde faa være med i de
timer, hvor vi havde skrivning og regning, historie
og geografi. Hans aristokratiske hjerte følte en
del betænkeligheder ved at slippe saaledes uden
videre bondebørn sammen med hans egne, men han
maatte fire for min bestemthed. Det er altsaa
seks smaa hjerter, som er betroet mig til at forme.
Prestens datter blev nemlig ikke med. De boede
vel langt borte — det er nemlig en halv mil did
herfra — dels betroede presten mig, at han ikke
troede paa nogen af de gamle opdragelsesmetoder,
men nu vilde forsøge Basedows 54 regler paa sin
datter. Han vilde selv paatage sig hendes opdra
gelse og gjennomføre sin metode i al dens streng
hed. Stakkels barn!
Det er ellers besynderligt, hvor karakterfor
skjelligheden øieblikkelig røber sig. Der er ikke
to af disse smaa, jeg nu har, som jeg vil sætte
lige. Der har vi da først Eufemia Deodata Hønoria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
