- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
116

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

768
med stort besvær og stavede i katekismen og
brugte tollekniven til pegepind. Skolemesteren
vilde have ham til at tåge tollekniven bort, men
Stein bare ståk med den efter hænderne hans og
sagde: »Vare føterne dine, sa’ sporven, skulde
danse med mærra«. Dog den hele scene var saa
klassisk, at jeg maa afmale den fra først til sidst.
Først maa jeg forudskikke den bemærkning, at
man den tid kunde tjene sin værnepligt ved at
være skolemester nogle aar, og da Lange-Maren70)
just ikke var nogen yndet kjæreste, valgte alle,
som kunde, skolemesterveien. Det gjaldt, hvem
som kunde skaffe presten de bedste attester, og
attesten bestod da i en fed okse eller en duelig
smørbut. Paa grund heraf gik naturligvis gaard
mandssønnerne altid af med seiren, saa husmands
sønnerne rent opgav at prøve paa. De lykkelige
udvalgte skulde da for sikkerheds skyld selv gaa
i lære hos presten en tid, det vil sige, de blev
satte til at snedkre eller grave veiter eller • gjøre
andet arbeide paa prestegaarden. I de fleste til
fælde leiede disse skolemestre igjen en eller an
den gammel føderaadsmand, som til nød kunde bog
staverne, til at styre skolen. Naar det da gik
udenfor den reglementerede tekst, som han havde
plugget i sig, hændte det ikke sjelden, at skole
mesteren sad fast paa et eller andet vanskeligt
ord. Han kræmtede først lidt, saa gav han over
legent den ordre, at det ord kunde de springe
over, det kom ikke saa nøie an paa det i sammen
hængen.
Jeg traadte ind i det store kjøkken, hvor
skolen holdtes, henimod middagstid 71). En 30—40
børn af alle aldre havde rådet sig om det svære
langbord, gutterne paa den ene side, gjenterne paa
den anden. Var der ikke plads ved bordet, sad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free