Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
780
hyrder og hyrdinder paa deres solbeskinnede græs
gaßge«. Jeg lukkede halvt øinene paa kommando,
og Iphigenia begyndte med skjælvende stemme og
rød af undseelse at istemme:
Forgangen, da Solen i Vesterhavet borte blev,
til Dorimans Græsgang min Faareflok jeg drev.
De unge Hyrdinder jeg sammesteds forsamlet fandt,
som sad i det Grønne og Blomsterkranse bandt.
Mit Øre
fik høre
en Hyrdesang og sød Musik ;
da Øiet
fornøiet
blandt disse Sangerinder gik,
og Tiden i Glæde en hastig Afsked lik.
Gemenlig hver Aften, naar Faarene har ædt sig mæt,
forsamles vi Hyrder paa denne grønne Plet.
Vi Lemmerne kjøle i Skyggen af en Lind og Bøg,
og Damon opmuntrer os med uskyldig Spøg.
Den Byrde,
en Hyrde
om Dagen har, ved Solens Glød
et svede
af Hede,
gjør denne Affcenly saa sød,
helst naar man faar hvile i en Hyrdindes Skjød.
»Er det ikke yndigt?« afbrød fruen begeistret
— »ja, man kan sige, hvad man vil, Tullin blir
dog mesteren over dem alle«.
»Skal jeg risle mere, mo’r?« .spurgte Akilles
bag hendes ryg.
»Nei, min dreng, kilden kan faa hvile sig for
idag«. Dermed kyssede hun sin ædle søn paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
