Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
797
slugte begjærlig gutternes og gjenternes leg. Især
dvælede hendes øie beundrende ved Augustin.
Det var mit lille rovdyr fra ifjor sommer, preste
datteren, som var bunden med Basedows 54 regler.
Søndag efter paaske skulde konfirmationen
være. Om lørdagen forud havde Stein været borte
og forberedt sig til den hellige handling ved at
banke op to af de værste gutter, som havde gjort
nar af ham, fordi han ikke kunde læse. Paa hjem
veien saa han en mand komme mod sig, som straks
tildrog sig hans opmærksomhed. Han havde et
saa usædvanlig klart og blidt ansigt, var smukt
og kraftig bygget og veirbarket som en, der fær
des meget ude77). Han havde lysebrune øienbryn
og lysebrunt langt håar. Han gik og strikkede
paa et par votter78), mens han nynnede for sig selv
en salme.
» Goddag !« sagde han og stansede med det
samme, Stein vilde gaa forbi, »er du kjendt her i
bygden ?«
»Ja er jeg kjendt noget sted, skulde det vel
være her«, svarede Stein.
»Kan du sige mig en gaard, hvor jeg kunde
faa logi for i nat?« spurgte manden.
Stein saa op og ned paa ham. »Hvad er du
for slags kar — eller kjærring?« sagde han, seende
ned paa votterne.
Manden svarede ved at tåge votterne frem
og vise ham. »Kan du binde slige votter ?«
sagde han.
»Nei tak«, svarede Stein; »det er synd at
tåge arbeidet fra kvindfolket«.
»Men det er ogsaa dumt at gjøre nar af en
anden mand, som er flinkere end en selv«, sagde
Kristofer Janson: Vore bedsteforældre. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
