- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
231

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

883
Hun har været lærvillig og flink. Hun taler fransk
temmelig flydende, ventelig paa grund af stadig
øvelse med faderen, der aldrig taler andet end
fransk med hende.
Jeg kan ikke andet end smile, naar jeg gjen
kalder mig konfirmationsdagen i erindringen. Deo
data var klædt i en elegant kjole af sort silke.
Om halsen havde hun en palatine eller gorgerette
af melkeflor, kantet med atlaskes baand. Hun
havde hvide silkesko og hvide alunskinds hansker.
I mangel af friseur havde Henrik maattet forsøge,
da han baade havde seet og lært meget af den
slags i sin komedianttid inde i Kristiania. Madam
Aiien var første assistent. Aftenen forud var hele
haaret besat med papillotter, saa at det arme barn
næsten ikke havde faaet søvn paa øinene af bare
angst for at ødelægge herligheden. Om morgenen
skulde da haaret »accomoderes en boucles«. Der
blev krøllet, der blev kreppet, der blev accomode
ret og pudret, og endelig steg Deodatas håar som
en føniks af asken, formet i to store vinger, der
dannede to skråa sideflader som en sneplog. Paa
disse blev der fremtrukket enkelte lokker, som
krølledes over fingeren og dannede ligesom smaa
fremspringende blomster paa den flade bund. De
Seigneul erklærede sig meget satisfait og gav Hen
rik mention honorable, mens Deodata begyndte at
græde, da hun ikke kjendte sit eget ansigt igjen i
speilet. Saa rumlede de da af gaarde i de Seig
neuls fine vogn, og Henrik stod bag paa i fuldt
liberi til stor moro for bønderne, der naturligvis
ikke undlod at sanke soll paa ham, saa Henrik
fandt sig beføiet til at citere Holberg: »Disse
gemene Folk er min Tro ligesom Bester. De staar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free