Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
885
hurra nede ved kirkedøren, hvos ungdommen stod,
men det blev ikke til noget.
Saa kjørte man da hjem til Sans-Souci, hvor
madam Auens herligheder ventede. Laget var lidt
mere høitideligt end ellers i dagens anledning, men
forresten hygge]igt. Der var foruden min ringe
person i egenskab af Deodatas lærer, prestens,
majorens, lensmandens og ellers, hvad der kunde
findes af »kunsjeneret«. Ved middagsbordet bidrog
især majoren til gemytligheden. Da han havde
tømt sit femte glas, og da de mere officielle taler:
lykønskningerne til Deodata med, at denne stund
var vel overstaaet, samt ønsket om, at hun maatte
blive lig sin udmærkede fader, var lykkelig til
endebragte, begyndte han at synge paa melodi:
»A1 skabningens herre os skabte til lyst« :
Lad Sangene lyde om frydfulde Bord
og tramper med Foden den duftende Jord.
Frisk Brødre! lad Glassene vandre omkring
og tømmes og fyldes i klingende Sving.
Trallara, Tralleja istemmer kun ! Ja
hver Hader af Glæden kan blive herfra.
I Selskab og Fryd vi her korte vor Tid,
men dersom en Fiende os æsker til Strid,
til Kampen vi hæve vor øvede Arm,
og Fienden skal føle vor vældige Harm.
Til Kampen, til Kampen vi vandrer med Mod,
og fiendtlige Stolthed skal dæmpes i Blod.
Om Krigen vi høre paa Land og paa Vand,
nu vel, lad os frydes, imedens vi kan,
og haabe og roligen vente den Dag,
da Seiren tildeles retfærdige Sag.
Nu griber til Glasset med skummende Maal
og tømmer til Bunds de Retfærdiges Skaal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
