Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
887
til gjødseldyngen, lærer hende, hvad den er nyttig
for, hvilke bestanddele den indeholder, lader hende
iagttage resultaterne paa marken og taler om
materiens evige kredsløb. Jeg lader hende ikke
møde en blomst, en sten, et dyr paa vore spaser
tare, uden den jo bliver en kilde for os til lærdom
og iagttagelse«.
Synet af den lille plagede stakkel stod pludse
lig for mig, som hun tittede ud af vinduet den
dag, der var konfirmationsudtak paa prestegaarden.
»Har hun da ingen legekammerater?« spurgte jeg.
»Ingen af sine jevnlige, thi de bare forfusker
naturens originalitet; den ene paasætter sit stempel
paa den anden, og det blir daarligt blandingsgods«,
svarede presten. »Og dog kan ensomheden ogsaa
blive for trykkende«, lagde han til, »og derfor har
jeg fundet en udvei, som jeg er stolt af, og som
jeg haaber at have glæde af«.
»Nu?«
»Jeg har taget til mig en tatergut«, fortsatte
presten, »et af naturens usminkede børn altsaa.
Da det først og fremst kommer an paa at vende
tilbage til natur og enfold og til livets oprindelige
grundbetingelser, anser jeg hans omgang udviklende
for hende, ligesom og han paa sin side gjennem
hende faar et indtryk af, hvorledes naturen former
sig under de vilkaar, et ordnet borgersamfund og
familieliv har sat«.
»Og det gaar godt?«
»Det gaar fortræffelig. Den time, som er
afseet til leg med ham, synes at være hendes
kjæreste. Og mig interesserer eksperimentet sær
deles«.
Værten afbrød med at invitere presten til et
parti I’hombre, og glad var jeg. Da jeg imidlertid
saa »lammets« lille spinkle baad i farvandet krydse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
