Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
892
fandt Knut hende og satte sig hos hende. » Sidder
du her og græder, Data?«
»Jeg skal være voksen, Knut, jeg skal være
dame«, tutrede Deodata.
»Ja, men —«
»Jeg faar ikke længer lov at være med eder
-— jeg skal høre til et høiere lag — jeg skal ind
til byen«, stammede Deodata.
»Skal du reise?« sagde Knut pludselig alvorlig.
»Men du kommer vel igjen?«
»Javist kommer jeg igjen — du synes kanske
det er det samme du, om jeg er borte ?«
»Nei, det kan du da vide«.
»I bryr jer ikke det mindste om mig«,
»Men Data da —«
»Farvel, Knut — nu reiser jeg i overmorgen«.
Og før Knut vidste ordet af det, havde Deodata
reist sig og løb snufsende hjemover for at finde
en bedre sørgekammerat i madam Auen.
Grrædende reiste da Deodata afsted i faderens
fine vogn og med en uhyre kuffert paa bukken.
Paa dørtrinet gav faderen hende endnu nogle for
maningsregler. »Vær sage, Deodata, vær sage,
mit barn. Lad dig aldrig overliste af nogen liden
skab, men lad fornuften lede dig. Tal altid fransk,
naar du er sammen med dannede mennesker, og
vogt dig for at blande udannede bondeord ind i
din tale, naar du er nødt at tale dette lands sprog.
Gaa ikke for raskt og ikke for langsomt, men
rolig og værdig. Bliv ikke for stærkt echaufferet,
og brug i saadanne tilfælde mere din vifte end dit
lommetørklæde« .
Hun skulde bo hos folk, hun ikke kjendte,
sin kolde moders rige og fornemme slægtninge, og
dette gjorde hende endnu mere beklemt. De første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
