Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
899
og man maatte ty til blanding med surrogater.
Det var heller ikke hver mands sag at kunne
kjøbe korn, om man aldrig saa gjerne vilde, da
bygtønden var stegen til 24 rgd. og ragtønden til
30 rgd. Stein havde faaet nys om, at folket paa
Bratvold var begyndt at ty til mose, og væk blev
han af bygden. Otte dage efter kom han sved og
rød bærende paa en halvtøndesæk med mel og
væltede den af sig paa langbordet i stuen. »Du
skal slippe at spise bark for det første«, sagde han
til fa’r Torstein, »sig til, naar det er slut, skal
jeg hente mere«.
»Du har da vel aldrig baaret denne lige fra
byen, Stein ?«
»Det har jeg«, svarede Stein, »den skulde
have været lidt større — farvel«.
Dermed gik han. Jeg maa sige, han har en
solid maade at fri paa.
Men jeg iler med at berette, hvad der for
mig var værre end baade uaar og alt andet, nemlig
de begivenheder, som dette aar brød ind over Sans
Souci og dets beboere, og som bragte forstyrrelse
i alle mine tilvante forhold. For ikke at trætte
læseren har jeg her slaaet mine optegnelser sammen
til en fortfarende fortælling, hvad jeg haaber han
ikke tåger mig ilde op.
Deodata sad i moslysthuset med »Den nye
Heloise« i fanget.
Hun havde seilet paa Genfersjøens blaa vande
med de lokkende fjernsyn over tinder og bræer,
mens baaden gled ind under yppig© løvhæng.
Aftenens vellugt havde som bedøvet hende, hun
hørte langt borte latteren fra dem, som sankede
de blodrøde, saftdryppende druer i vinhaverne, eller
et elskende pars hvisken under løvet eller et alpe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
