Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
901
karerne bar til de tunge kornstakke, og Knut stod
og langede op kornbaandene med en staur. Hvor
staut han saa ud! Han havde kastet hue, vest og
trøie og stod i skjorteærmerne. Han havde knappet
op skjorteknappen, og hvergang han bøiede sig,
skinnede solen paa hans solbrændte, stærktbyggede
bryst. Hun vidste ikke hvorfor, men hun maatte
uafladelig se paa ham. Hun havde aldrig før seet,
han var saa vakker. Der lyste ærlighed og godhed
ud af det kraftige og dog milde ansigt, der straa
lede sundhed ud af den smidige, spænstige krop,
de tunge rækker af kornbaand kastedes i luften
som en leg. Og saa var han jo hendes barndoms
kammerat! At hun saa rent havde kunnet glemme
ham! Med et drog alle hendes barndomsminder
forbi hende — sommerkvældene paa fjeldet, hvor
han havde skaaret fløiter til hende, legen dernede
ved bækken med hvide, runde stene, haukingen
fra lien, naar de rullede stene nedigjennom tømmer
løbet. Hun fik en uimodstaaelig lyst at gaa ned
til ham. Bogen faldt fra hendes haand ned paa
bordet, hun vendte sig hurtig og ligesom flygtede
ud af værelset. Hun snarere løb end gik ud. over
markerne. Først da solen brændte, mærkede hun,
hun havde glemt sin hat; hun vendte ikke om
efter den.
Hr. de Seigneul stod i sit biblioteksvindu og
saa sin datter midt i solheden flygte hen over
marken nedimod slaattefolket. Han blev staaende
som fastnaglet. Hvad betød dette? Smilet over
den aandrighed, han netop havde fundet hos Con
dorcet, stod stille paa hans tynde læber, han drog
uvilkaarlig op sine briller og stirrede efter hende.
Deodata stansede ikke, før hun var kommen lige
hen til høvognen. Da hun var kommen der, vidste
hun i grunden ikke, hvad hun skulde, og blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
