Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
913
aabningen. Hendes hjerte begyndte at banke.
»Tror du, din søster Anne er der, Knut?«
»Jeg ved ikke; hun har ikke lov, men jeg
tænker nok, hun er der lei« .
»Tænk, jeg er ræd, Knut — jeg har aldrig
været paa slig dans før«.
»Åa — det er nu ikke noget at være ræd for
netop « . Knut blev mere og mere betænkelig, efter
som de nærmede sig døren. Hans skridt blev
langsommere, han stansede en og anden gang og
søgte lempelig at faa sin arm fra hendes ; men
hun hang fast som en borre. »Jeg havde nok et
ærend her paa nabogaarden først«, sagde han
endelig.
»Du maa ikke gaa ifra mig, Knut«, raabte
Deodata i angst og klyngede sig op til ham.
Knut saa sig halvt fortvivlet omkring.
»Hys! Frøknen maa være ganske rolig. Nu
skal jeg gaa først ind og faa Anne ud — det er
saa skikken, ser De!«
Deodata stod igjen ensom ude paa tunet med
sit slæb paa armen, hyllet ind i sin kaabe. Hun
følte sig som en skuespillerinde, der skal ind til
sin første debut. Døren gled op, Anne keg ud og
kom snart hoppende mod hende.
»Nei, at du og vilde komme, det var da rig
tig snilt«. Deodata blev saa rørt, at hun maatte
omfavne Anne. Det var en hjemkomsthilsen til
den gamle legekammerat, til de gamle barne
minder.
Anne drog hende uden videre med sig ind.
I døren maatte Deodata hoste, for der slog imod
hende en blandet os af røg og tobak. Værelset
var ikke stort og lavt under taget. I det ene
hjørne stod kleberstens-peisen. Der var en surren
af menneskestemmer blandet med latter. Ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
