- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
272

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

924
bøgerne om, hvor stærk en moders kjærlighed kan
være, og hun skulde aldrig faa kjende denne kjær
lighed, aldrig faa at vide, hvem hendes moder var.
Fortvilet gik hun ned i haven og satte sig i mos
lysthuset. Hun aabnede sin bog, men det vilde
ikke gaa med læsningen. Bogen sank ned i fanget,
og hun selv stirrede uå for sig. Hun vaagnede
af sine drømmerier ved, at et ansigt stirrede paa
hende. Det var en midaldrende kone, som stod
udenfor gitteret. Hun havde lagt ansigtet tæt ind
til spilerne og stirrede ufravendt paa hende. Hun
var simpel, men renlig paaklædt, hendes ansigt var
blegt og magert. Hendes øine skinnede saa blanke,
Deodata vidste ikke, om der stod taarer i dem
eller ei; men der var et eget sværmerisk udtryk i
dem, som gjorde Deodata ræd for, at konen ikke
skulde være ganske rigtig. Da konen saa, at
Deodata havde opdaget hende og havde reist sig,
nikkede hun venlig til hende. Det diikkede svagt
op for Deodatas minde, at hun havde seet det
ansigt før. Deodata saa paa hende. »Søger De
noget?« spurgte hun.
»Er den naadige herre hjemme ?« sagde konen.
»Ja — men han tåger ikke imod folk, som
be’r«, svarede Deodata.
»Frøknen kan være rolig«, sagde atter konen.
»Jeg skal ikke kræve en skilling«.
Deodata vidste ikke ret, hvad hun skulde
gjøre. Endelig sagde hun : »Ja her gaar veien
op til huset. De faar træde indenfor«. Hun gik
i forveien, og konen efter; men hvergang Deodata
bare saa lidt til siden, følte hun konens øine bore
sig i hende. Hun blev ganske übehagelig stemt;
hun ønskede, hun var vel kvit hende. »Ja nu
følger De bare denne sti, gaar saa ind porten og
banker paa første dør til venstre«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free