Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
926
»Naturligvis — naturligvis«. Henrik slog
døren op og raabte ned til stakkelen i porten:
»Madame, entrezU
Konen kom med skjelvende skridt, Henrik
smeldte døren i efter hende; men sørgede samtidig
for, at den gled lidt op igjen, plantede sig saa
udenfor med halvt tillukkede øine, aaben mund og
øret saa tæt til sprækken som muligt.
»Hvad skal dette betyde?« spurgte de Seigneul
lidt bleg, der han stod med haanden paa stole
ryggen.
Konen saa paa ham, sank ned paa en stol og
hviskede: »Undskyld, at jeg sætter mig, hr. Seig
neul; men jeg fik sligt underlig sting her« — og
hun lagde haanden paa hjertet. Saa sad hun en
stund, som hun skulde besvime, og de Seigneul
fæstede sine stikkende øine paa hende. Endelig
pustede hun ud og sagde: »Se saa, nu tror jeg
det er over«.
»Hvad vil du her?« spurgte de Seignuel haardt,
»har du glemt vor kontrakt?«
»Nei, hr. Seigneul — men — men jeg maatte
se Deodata«.
»Maatte se — det kunde du tænkt paa før
og beholdt hende«.
»Ak, hr. Seigneul, De maa ikke blive vred —
i fortvilelse gjør man mangt, som man ikke ret
betænker. Og havde jeg vidst, hvor tungt det var
at leve skilt fra den eneste, man har, saa havde
jeg vist ikke gjort det«.
»Og dog sagde jeg det til dig — jeg overlod
dig selv valget«.
»Ja valget mellem, at hun skulde leve et liv,
som jeg har levet det, i fattigdom og elendighed
og saa kanske blive forført af en af de store, som
jeg blev det, — eller at bæres paa hænderne, have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
