Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
931
Henriks spottende smil og bidende høflige bemærk
ninger, gloet paa af madam Auens to store, runde
glugger og af alle tjenestepigernes nysgjerrige
titten gjennem dørsprækken. Hver bid var, som
skulde den sidde fast i halsen. Nei bort, bort
herfra igjen saa fort hun kunde, her var saa isende
koldt. Han havde ikke havt en taare, ikke et
smil, ikke et venligt ord til hende. Sønnen —
sønnen havde slugt ham ganske, hun var blot en
übehagelig sten for hans fod. Hun huskede med
et Deodatas bedrøvede ansigt — var han ikke god
mod hende? var hun ogsaa forstødt som moderen?
blev ogsaa hendes mad saltet med spot og bidende
ord? Hun vilde gaa ned til hende, fortælle hende
alt, byde hende al sin rige kjærlighed — ak, hun
havde jo lovet —- det var at dræbe datterens frem
tid, — nei bort, bort snarest muligt.
Konen stod atter i haven — alene. Han
havde sagt hende farvel, tørt, høflig, atter gjort
hende indlysende betydningen af hendes taushed
og fulgt hende til døren. Hun havde speidet efter
Deodata, om hun ikke skulde komme, og dog
ønskede hun næsten, hun skulde blive borte; thi
hun troede ikke, hun kunde holde gjensynet ud.
Nu stod hun færdig til hjemreisen. Hun
længtede hjem igjen til sine jevnlige, og dog var
det, som der hang bly ved hendes fodsaaler, som
hun var lænket fast til dette forbandelsens sted.
Hun vendte sig flere gange og saa op imod huset
og speidede ned gjennem havegangene. Der gik
hun forbi moslysthuset. Hun sneg sig paa taa
bort igjennem græsset og tittede mellem grenene.
Der sad Deodata, fordybet i tanker som før, med
den opslaaede bog paa fanget og de drømmende,
aandsfraværende øine stirrende ud i himmelen.
Konen vovede neppe at aande, hun stirrede paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
