- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
303

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

955
beider sig frem mellem bænkene. »Hvad har De
gjort, madam Auen! De har lagt barnet for nær
ovnen, saa det er begyndt at blive blødt«.
»Aa, det holder vel saalænge, skynd dokker
bare«, trøstede madam Auen, og Lammets ansigt
fdrsvandt atter. Musiken havde faaet ordre at
spille en salme paa grund af det religiøse emne,
og satte da i med : »Hvo ved, hvor nær mig er
min ende«, til stor forbauselse for gjæsterne, indtil
de bagerste bænke mekanisk begyndte at stemme i
med i samme snøvlende tone som i kirken. De
Seigneul reiser sig forbitret: »Hyss! vil I tie
stille! her er ikke stedet til at synge«. Lidt om
lidt blev sangen neddysset, alene fiolinerne fortsatte
trolig af gnide salmeverset op igjen og op igjen,
og der gled teppet atter tilside. Der sad madonna
paa en forgyldt stol med sit farlige barn staaende
paa fanget, og tre norske bondegutter med rødhue
knælende foran sig i egenskab af hyrder. Bag
madonna var stillet en papvæg, hvorpaa var klistret
billedet af en stald med okse og asen klippet ud af
en gammel hollandsk billedbibel. Men hvor var
madonna deilig! Bly og yndig sad Deodata der
med en krans af hvide og røde rosenknopper rundt
haaret. Den ene skulder var bar, om den anden
slyngede sig et blaat gevandt, der fortsatte sig
over brystet. Kjolen var hvid og laa i bløde fol
der nedover knærne. Et beundringsudraab og
stærk haandklap fulgte dette tableau. Men hvad
gik der af barnet? Var det: »Hvo ved, hvor
nær mig er min ende«, som voldte det, — det
blev pludselig saa sentimentalt. Det bøiede hove
det mere og mere melankolsk paa siden. Med et
reiser madam Auens fyldige skikkelse sig midt i
salen: »Ok! der reiser min sæl hovve! pas deg,
Deodata, det er smør, faa ikke flæsk paa silkeban

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free