Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
969
En time efter midnat venter jeg svøbt i
min kappe under dine vinduer, jeg fløiter tre
gange, det er tegnet — mine heste staa for
spændte borte ved krattet til høire — kom, o
kom! — jeg bortfører dig til et ensomt sted,
hvor jeg uforstyrret af alle andre, svøbt i nattens
dunkle kappe, kan faa mod til i tugt og ære
at tilhviske dig hundrede søde hemmeligheder,
tilhviske dig, hvorledes din skjønhed og uskyld
har omspændt mit arme hjerte med kjærligheds
rene flammer. Kommer du ikke, da farvel, og
du ser mig ikke mere.
Din til døden hengivne
Theophile.
Iphigenia stod som fastnaglet. Hun vilde
først styrte ind til sin moder og fortælle — men
kjære, saa var jo hele hemmeligheden forbi. En
kjærlighedshistorie, en bortførelse — og det uden
at nogen vidste af det! saavidt havde ikke hendes
mor naaet!
Jo, hun skulde komme! — og alligevel var
hun saa angest! Mente han det virkelig alvorlig?
den rige, fine hr. de Seigneul, som havde været i
Paris! Jo, men det stod jo tydelig skrevet, og
brevet lugtede Paris, og han truede jo med — det
var skrækkeligt! Iphigenia kyssede brevet og be
gyndte at græde. Hvormange var klokken? alt
elleve. To timer igjen ! en grusom lang tid. Hun
satte sig til vinduet og saa ud — stummende
mørkt. Og ud i dette mulm skulde hun fare —
alene — hu — men kjærligheden overvinder alt.
»For Amors fakkel er natten som den lyseste dag«
havde hun læst i en bog — og hun elskede Theophile
— det følte hun nu saa tydelig. Hun elskede Theo
phile, og han hende — hun gik hen til speilet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
