Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
983
skal vi saa ikke drukne disse slemme historier i
en bolle punsch hos mig i aften ?« Vi takkede
naturligvis. Majoren trykkede endnu en gang
Theophiles haand, hilste majestætisk og gik.
Kvinderne stod ved grinden i ængstelig for
ventning.
»Viktoria!« raabte majoren langtfra, »jeg har
seiret ! «
Lammet traadte frem og satte bevæget en
krans af rognebær om hans hat. »Men du er jo
ganske vaad, Liitken, og du bløder?«
»Fiendens blod, min ven! — ridsede ham let
i huden — og det er sandt — i aften kommer
den unge de Seigneul her og spiller et slag kort,
og saa drikker vi forsoning» .
Saaledes endte denne mærkelige bortførelse og
ligesaa mærkelige duel. I bygden likte aldrig
majoren rigtig, at den historie kom paa bane; men
inde i byen var den indordnet mellem hans mange
andre heltebedrifter, og da var tyttebærsaften for
vandlet til virkeligt blod 126).
Nogle dage efter, som de Seigneul sad i sit
bibliotek, skrivende nogle ordrer og forretnings
breve, meldte Henrik Jon Kakserud. Et udtryk
af mishag fløi over de Seigneuls ansigt, da Kakse
ruds brede skikkelse fyIdte døraabningen.
»Ja, undskyld, je er som trollet, je kjem att,
je«, sagde Kakserud og satte sig udenvidere, »for
det var denne skauen da, Seigneul?«
»Har jeg ikke sagt Dem — —«
»Ja, ja, stop nu lidt«, sagde Kakserud. »Naa,
skal vi tala eit alvorsord for sidste gong. Og naa
skal je ærligt og redeligt fortælja Dekk, hossen
det heng i hop altsamma. Jo, ser De, principalerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
