Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1019
»Mig!« raabte en skarp stemme mellera mæng
den, og frem borede sig en sortklædt dame, slog
sløret tilside fra ansigtet og stillede sig trodsig op
ved bordet. »Mine damer og herrer !« sagde hun
endvidere, »den mand der er en bedrager !« og
hun pegte paa polakken.
Greven var bleven hvid som et lågen, han
lukkede øinene og blev staaende urolig en stund;
saa stønnede han, rev op af lommen en pistol —
et skud — et tungt fald — et skrig af Deodata,
som sank om paa gulvet. Glasset faldt klirrende
ud af de Seigneuls dirrende haand, den fremmede
sortklædte slog hænderne for ansigtet og styrtede
ud, man stimlede sammen med forfærdelse om
Deodata og greven. Han laa ganske stiv, ikke
tegn til liv, kuglen havde ramt lige i hjertet,
og blodet flommede ud over silkevesten, ud over
»liberté«.
Det var over midnat. Hr. de Seigneul stod
alene i sit bibliotek, nerverystet, endnu skjæl
vende. Han kunde ikke samle sine tanker. Det
var kommet væltende over ham dette uventede for
færdelige, som en manende dom.
Han mindedes hende, Deodatas moder, som
han havde elsket, som han havde sveget; det var
skjæbnens hevn over ham, men kuglen havde ikke
rammet hans bryst, kun den anden forræders; og
datterens hjerte var bleven ’knust uden at være
rammet, og hans egen samvittighed sønderflænget.
Nu stod han her alene i sit bibliotek. Gjesterne
havde skyndt sig bort, de fleste uden at sige far
vel. Deodata var bleven halvt bevidstløs baaret op
paa sit værelse, polakken laa stiv og kold i sin
festdragt paa gjestesengen, og Knut var sat til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
