Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1079
langt og fem tommer bredt. Det bedækkede den
hele vrist og rakte ned paa begge sider af foden.
Det var et værdigt sidestykke til hans hat, der
var smykket med 5000 staalperler og sat op med
et krigerisk snit 153).
Da Ingeborg kom ned paa gaden, var hun
rent medtagen af forfærdelse over, hvad hun havde
seet og hørt.
»Er alle konger slige, Grunnar ?« spurgte hun.
»Er vor slig?«
»Nei, han er ikke saa tyk«, svarede Grunnar.
»Men er det sligt, han bestiller hver dag?«
spurgte hun igjen.
»Nei, stundom er han hos alle kjæresterne
sine eller hænger en og anden tyv. Hans fa’r
hængte jevnt 2000 pm aaret« 154).
»Huf, da vilde jeg ret ikke være konge«,
sagde Ingeborg.
»Nei, det er ikke noget at misunde«, sagde
Gunnar.
»Daa er det likare i hytta vaar, um me
stundom lyt eia borkebrø?« sagde Per.
»Ja du«, svarede Ingeborg med et straalende
blik og gav sin Per haanden. »Og nu ombord og
til Norge — og til vesle Torstein«.
Haand i haand gik disse lykkelige mennesker
ned til skibet.
Det var en glædesfest, faa har havt magen
til, den aften, da Per og Ingeborg, Hans, Gunnar
og jeg var samlede paa min hybel. De fortalte
alle sine oplevelser, og vi udbragte skaaler for
vort fædreland, for alle tyranners undergang og
for republiken. Deodata var indbuden, men vilde
ikke komme. Hun orker ikke at være sammen
med glade mennesker. Morgenen efter reiste Inge
borg og Per videre, de længedes efter deres vesle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
