Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1095
majoren, »men mon tro jeg endnu engang kunde
præsentere mig for ham og skue hans kongelige
aasyn?«
»Gaa berre ned, han sit ved bordet«.
Majoren gik ned og havde sin morgennydelse.
Senere blev ogsaa denne dag indlemmet mellem
hans livs mærkedage, og han fortalte med stor
bravur, hvorledes han i sit livs ungdom havde
nydt den lykke at kjende den ægte kongelige
varme gjennemstrømme sin finger, i sit livs alder
dom derimod at gjennemstrømme hans hele legeme.
Jeg har atter sagt farvel til mine kjære paa
Toten for at vende tilbage til Kristiania. Den
eneste, jeg ikke fik træffe denne gang, var Stein.
Jeg fik imidlertid høre, at han havde sluttet med
at være kolportør og havde faaet et længe næret
ønske opfyldt, det at blive smed. Han har nu
faaet sig en smedje lige ved veien, og det gaar
fortræffelig, da hele Gudbrandsdalens færdsel for
detmeste gaar over Toten. Han maa tåge sig
ypperlig ud, naar han svinger storslæggen, saa
gnisterne spruder. Man ymter og om, at Karens
haarde hjerte omsider giver efter for hans udhol
dende troskab.
Jeg er lykkelig og vel kommen paa min hybel
i Kristiania. Men hvilken tidende har ikke mødt
mig ved hjemkomsten! Fredsbudskabet har været
sandt — men betingelserne ! Norge afstaaet til
Sverige uden videre, uden at spørge landets be
folkning til raads. En million menneskers liv og
velfærd slængt som et ben til en graadig hund,
og det mennesker, som under alle omskiftelser og
trods alle krænkelser har vist en rørende troskab
mod det danske kongehus. Ja blir nu ikke ene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
