Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1142
har foreslaaet at flygte til Bingerike, og det er
kun med nød og neppe, hans venner har faaet ham
til at give denne plan op. Han drømmer om
svenske efterstræbelser sent og tidlig; han har
fordret, at der skal udstilles forposter og sendes
patruljer i alle retninger, forat han kan flygte i
betimelig tid. Officeren, til hvem dette hverv var
overdraget, saa imidlertid, hvilken prostitution dette
vilde være baade ligeoverfor den norske arme og de
svenske officerer, og har faaet statsraadet overtalt til
at spille en liden komedie. Der skrives rapporter
snart fra et, snart fra et andet punkt paa demarka
tionslinjen, og kongen læser dem opmærksom, men
forfatteren af alle rapporterne sidder gjemt i sit
logi i Kristiania og digter dem sammen. Saavidt
er det altsaa kommen med Kristian Fredrik. Hans
eget folk er nødt at sidde og spille komedie med ham!
Jeg glemmer aldrig en sommermorgen paa
denne tid, jeg saa den ulykkelige konge. Jeg
havde været sammen med nogle andre i et lystigt
lag, og en af os foreslog, at vi skulde tåge en
baad, ro over til Ladegaardsøen og se solen staa op.
Syngende, arm i arm, vandrede vi gjennem skogen
den yndige sommernat ud til pynten, hvorfra vi
havde udsigt over Frognerkilen og den slumrende
by. Vi stansede pludselig ved synet af en mand,
siddende alene paa en bænk. Han havde lagt sin
hat fra sig paa bænken og havde begravet ansigtet
i sine hænder. Ved lyden af vore fodtrin saa han
pludselig op, reiste sig, speidede omkring sig med
et sky blik og drog sig hurtig tilbage til sine
tjenere, der ventede ien kort frastand. Det var
kongen, men hvor forandret fra den gang, jeg saa
ham i det lystige lag paa Toten eller i hans fulde
værdighed og glans ved indtoget i Kristiania. Nu
var han bleg og mager, øinene urolige og brændende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
