- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
501

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1153
«
vaskerkone«. Moderen sank igjen ned paa puden
og stønnede.
»Men De kan tro, hun var vakker en gang«,
tog den anden kone til orde, »saa vakker som
Ghids engle, og da kom hun i de fine huse og syede.
Der var det, Deres fa’r lærte hende at kjende«.
»Hvem var da min fa’r? var det han, som
opfostrede mig?« spurgte Deodata med lidenskab.
»Har han kanske villet lyve sig fra det
ogsaa?« svårede konen med bitter foragt, »ja und
skyld mig, men saaledes som han behandlede hende,
saaledes behandler man ikke sin hund en gang.
Sligt kalder vi simple folk for skam«.
»Vakker, sagde du?« mumlede konen i sengen
som i en slags døs, »ja han var vakker! og han
var ikke fornem den gang — han tog mig om
livet og kyssede mig og svor paa, at jeg var den
eneste, han holdt af. Og vi skulde gifte os til
høsten og bo paa kvisten, hvor han havde sit væ
relse. Og sommerkvelden, naar vi rnødtes i Urani
enborgskogen! Gfud, hvor deiligt det var at leve
— og jeg sad paa hars fang og slog armene om
hans hals! — Her — — « og konen famlede efter
noget paa sit bryst. Den anden kone forstod det
og løste af en kjæde, hvori der hang en medaljon.
Det var et billed af en ung mand, malet paa por
cellæn. Deodata kjendte faderens træk; øinene var
forførende blanke, men havde ikke faaet endnu det
stikkende udtryk, kinderne var rundere, trækkene
ikke saa skarpe, udtrykket livsglad og sundt.
»Gfiv mig det igjen !« sagde konen i sengen og
strakte haanden feberagtig ud efter det, ræd for,
at de skulde tåge det fra hende, »jeg vil have det
med i kisten og ringen — « Hun sank atter hen i
en døs. »Deodata«, hviskede hun — »er du her?«
»Ja, mo’r«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0503.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free