Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3°-
KRISTIANIA THEATER.
I.
Den norske Nationalscene tæller ikke mange Aar. Det
var i Begyndelsen af 1850, at Ole Bull byggede den op i
Bergen og lod Hardangerbønderne danse Halling paa
Brædderne for at nationalisere dem. Man har altid spillet
ivrigt Komedie i Norge. Det fornemme Selskab har tumlet
sig i endnu stærkere Theaterpassioner dér end i Danmark,
maaske fordi al anden Kunst dyrkedes meget lidt, og fordi
de lange Vintertider gjorde stadige Fornøjelser inden Døre
nødvendige. Men de, der spillede, vare ofte danskfødte, og
det synes, som om de ivrigt bestræbte sig for at tale rent
Dansk, naar de da ikke øvede sig i at parlere Fransk paa
Scenen. Hele det glimrende Kristiania Selskab, der samlede
sig om den rige Bernt Ankers fantastiske Personlighed, drev
Komedien med en Alvor og i en Udstrækning, som næppe
Skuespillere af Fag formaa, men de fornemme Aktører
spærrede sig ude fra enhver folkelig Paavirkning. Det var
kun Selskabet, ikke Nationen, man vilde i Berøring med.
»De mest Dannede spillede for de Dannede.«
Privattheatret var døet ud, inden den offentlige
Scene fik Liv. Der er tilsyneladende ingen Overgang
at spore dem imellem. Ole Bull søgte ude i Folket
blandt de helt Uøvede, af dramatisk Kunst lidet Paavirkede
og havde det sjældne Held at slaa ned paa kraftige
Begavelser: Johannes Brun og hans Hustru, Fru Wolf,
Krohn og endnu Flere. Der er ingen Mulighed for blot
løselig at skitsere denne Scenes Historie, den er endnu helt
uskreven. End ikke de nødtørftigste Dokumenter findes,
hverken Repertoirefortegnelser for de enkelte Sæsoner,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>