- Project Runeberg -  Fremmed Skuespilkunst. Studier og Portræter /
53

(1881) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

théatre-français.

53

ikke en Smule, fordi den i Virkeligheden kun har en ren
sideordnet Betydning. Men hvad det kommer an paa er at
frembringe Illusion. Naar Tilskuerne skulle illuderes, maa
der ikke fremstilles noget, som tilintergør Illusionen: i
et antikt Stykke ville moderne Gjenstande indvirke
forstyrrende, og omvendt. Den voksende historiske Kendskab
forlanger en stigende Nøjagtighed. Forfatterne kunde
tidligere i historiske Dramer tillade sig endog meget
vidtgaaende Anakronismer, og det er sikkert, at et Stykke, der
omhandlede Punkter i spansk Historie, endnu kunde
indeholde de mest himmelskrigende Usandheder uden at et
dansk Publikum vilde tage Anstød deraf, men derimod
kunde man ikke fremstille Christian den Fjerdes Liv paa
den danske Scene, naar det ikke i alt Væsenligt var historisk
sanddru skildret. Saaledes ogsaa med de ydre Former.
Saameget som Publikum fordrer for at illuderes, skal der
gives og ikke mere. Naar Meiningerne opføre Fiesco,
volder det mig som Tilskuer aldeles ingen Fornøjelse
at det Par Kopper, der i Stykket bringes ind, ere i ægte
venetiansk Stil fra Datiden, i det Højeste kan en saadan
Nøjagtighed ved at bringe mig paa andre Tanker udrive
mig af Illusionen. Det er til syvende og sidst dog et Stykkes
Handling, Sammenstødet mellem menneskelige Lidenskaber,
som frembringer den stærkeste Illusion, og jeg vil tusind
Gange hellere se Romeo og Julie spillet imellem fire nøgne
Vægge af fortrinlige Kunstnere, end middelmaadigt udført
i den skønneste ægte Udstyrelse.

Perrin har i Almindelighed truffet Grænsen mellem det
Formeget og Forlidet, som alt her kommer an paa. Men
det bør dog fremhæves, at han en enkelt Gang har gjort

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/befremskue/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free