- Project Runeberg -  Fremmed Skuespilkunst. Studier og Portræter /
111

(1881) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SARAH BERNHARDT.

I og

i det Melodramatiske; hendes Ha-raab, hendes Faren tilbage
med Glasset er ligesaa uskønne Virkemidler, som hendes
hidsige Omfavnelse er naturlig og rystende. Dukker der
ikke Spor af noget Theatralsk op i hendes Kunst? Naar
hun som Adrienne stod hensunken i Betragtning af Døren,
gennem hvilken Prinsessen er forsvunden, mindede denne
altfor længevarende Attitude en Smule om Bartholo, naar
han »stiv som en Støtte staar«, og naar hun majestætisk
bevægede sig ud af Scenen efter Recitationen, gjenvaktes i
Ens Erindring, hvorledes Ristori ogsaa søger Effekt ved
lignende Tablauer.

I femte Akt har Froufrou kun en eneste Scene, og her
hører hendes Indtrædelses plastiske Skønhed, idet hun knæler
i Døren, til det Skønneste, Skuespilkunst kan frembringe.
Men derimod var de sidste Repliker ikke fuldt saa
tilfredsstillende. Forfatterne søge at indbilde os, at Froufrou gaar
Døden imøde, forklaret og lutret med det fra slette Romaner
laante Ønske om at begraves i sin hvide Balkjole med
Rosenbuketter, og til Overflod forsikrende os om, hvor indtagende
(jolie) hun vil være i denne Dragt. Skuespillerinden maa
spille, hvad der staar, men Sarah Bernhardt kæler for denne
Replik. Desclée lod Ordene synke ensformigt fra sine Læber,
hun havde alt tabt Besindelsen, men i Dødens Afsind
dukkede Minder fra Ungdommen op i Froufrous Erindring.
Sarah Bernhardt kvidrer Ordene frem i eti syngende Tone,
man tænkte paa Tenorens sidste Sang i de store Operaer,
naar han døende endnu brillerer med en Arie.

Stor og skøn i sine Fortrin, en Smule ufin i sine Fejl
er Sarah Bernhardt en af de mærkeligste Personligheder,
Skuespilkunstens Historie har at opvise. Sarah Bernhardt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/befremskue/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free