Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
got.
119
I.
Got er født 1822 og gik hvad man kalder den
studerende Vej. Hans Venner i Skolen vare næsten alle
saadanne, der senere have udmærket sig i fransk Literatur:
Edmond About, Francisque Sarcey, Prevost-Paradol, men en
Uenighed med en Lærer, ved hvilken han lagde en tidlig
vakt Æresfølelse for Dagen, bragte ham en kort Tid bort
fra Studierne. Vel tog han senere sin Eksamen, men følte saa
imidlertid ingen Lyst til at gaa videre, meldte sig ved
Konservatoriet, blev antaget, vandt Prisbelønninger og fik 1844
Lov til at debutere paa Théåtre-Français, hvor han fra den
Dag af er bleven. Hans Liv, ialfald det offentlige,
indeholder lidet Mærkeligt, intetsomhelst Eventyrligt, intet af
det Vagabondagtige, der i tidligere Tid klæbede ved
Skuespillerstanden og som man endnu hyppig træffer
Reminiscenser af hos dens Dyrkere. Got har aldrig gjort sit Navn
omtalt ved lystige Streger eller Ekscentriciteter, hans Natur
har baade været for ædruelig og for fornem dertil, kun paa
Brædderne om Aftenen har han staaet Ansigt til Ansigt
med Publikum. Ved Theatret har han tjent sig op uden
Spræl uden hastig Overgang som en ung Jurist, der fra den
ringeste Volontærgerning paa Kontoret gennem alle Grader
besindigt slider sig frem til Ministertaburetten. Eller rettere,
Got har kæmpet sig frem som en simpel Arbejder, der
først er Lærling, saa faar sit Svendestykke bragt istand og
saa som ældre gør Mesterstykke og bliver optaget i
Oldermandslaget. Og der var for ham længe mellem hver af
disse Afsnit-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
