Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
got.
121
sit lille ganske upolitiske og urevolutionære Stykke II ne
fautjur er de rien opføre paa Théåtre Français. En Arbejder
gik det godt den Aften, og det var Got. Ham havde man
tildelt Abbedens Rolle, der kun har ringe Betydning i Stykket
og fra Mussets Haand kun er en flygtig Skitse af en
godmodig og enfoldig Landsbypræst. Sarcey fortæller i sin
Biografi af Got, at baade Theaterchefen og Digteren var
uenig med denne i hans Opfattelse, idet de ikke ønskede,
at Rollen skulde spilles med udpræget komisk Karakter;
Skuespilleren holdt imidlertid haardnakket sin Anskuelse
fast, og da Aftenen var forbi, erkendte Musset sin Uret.
Got giver i Rollen en stærkfarvet Virkelighedsskildring; han
har samlet saamange Erfaringer paa den stakkels Abbeds
Hoved, at han næsten bliver en Type for Landsbypræster,
katolske naturligvis. Som saadan er han bornert og ærlig,
ærbødig og nysgerrig, magelig og gudfrygtig, rødmusset og
snusende — naar han tager sine Briller af Næsen og
anvender et Kvarterstid til at pudse og polere dem med sit
røde Lommetørklæde, tager han hele Interessen fra alt hvad
der ellers foregaar paa Scenen; thi Tilskuerne forstaa saa
godt, at denne simple Gerning er et Billede paa hele hans
Liv. Han gnider sine Briller saa rene, at de skinne, og
naar han saa igen sætter dem paa Næsen, ser han ikke en
Smule bedre for det: han er nu engang saa blind som
Landsbypræster pleje at være. Den, der ikke har set Got
i denne Rolle, kan danne sig et Begreb derom ved at
mindes Carl Blochs første Munkemalerier; kun er der som
Baggrund over Gots Abbed et gudsforgaaet Stænk af Ironi,
som man ikke træffer hos den danske Maler. — Den Aften
blev Gots Svendestykke akcepteret af Pariserne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
