- Project Runeberg -  Fremmed Skuespilkunst. Studier og Portræter /
125

(1881) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

got.

125

Sjælen i det Hele, Impressario, Direktør og Administrator,
paa ham hvilede hele Byrden ved Foretagendet. Nogle
Uddrag af den Dagbog, han førte, ville være oplysende
baade for Kunstneren selv og for hans Opfattelse af
The-aterforhold:

»Vi have Prøve hver Dag. Delaunay, hvem jeg har
givet Fuldmagt for den almindelige Regissørtjeneste, skiller
sig meget godt ved sit Hverv. Men han saalidt som de
andre kan forstaa, at vi ikke ere kendte i London og at vi
ikke rent selvfølgelig gøre Lykke. — Og rundt omkring
udslynges Bebrejdelser over Plakaterne, over den
mangelfulde Reklame, over den valgte Sal, over Repertoirets
Sammensætning, over Pladsernes Pris, over alt og ingenting,
Min Gud! Hvor Skuespilleres Forfængelighed dog kan
være opfindsom.«

Se, hvor rolig Got staar midt imellem al den Vrede,
Uretfærdighed og Fornærmelse, som de første tunge Dage
have vakt hos Skuespillernes pirrelige Flok. Han bevarer
sit Hoved koldt og finder sig med Ro i ikke at være
berømt. Man føler saa tydelig, hvor myndig han hersker over
de andre og hvor uberørt han er af krænket Forfængelighed.
Men endnu stærkere fremtræder dette i den følgende
Optegnelse :

»Hertug Job. Indtægten er stigende, men det vil ikke
vare ved. Nej, Stykket bliver altfor daarligt spillet. De
første Fremstillere ere blevne gamle, især Emile Dubois.
Intet Under efter 12 Aars Forløb. Og de nye ere ikke
videre gode og ane det ikke.«

Naar man betænker, at det er Got, som i Hovedrollen
bærer hele Stykket, vil man paaskønne den Selvkritik, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/befremskue/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free