- Project Runeberg -  Fremmed Skuespilkunst. Studier og Portræter /
165

(1881) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

arnould-plessy.

165

skulde være glemt og ikke til nogen Prejudice for hende.
At hun ikke paany blev sociétaire, havde kun sin Grund i,
at det ikke længer betalte sig at være det, thi da Theatret
intet fortjente, tværtimod havde Gæld, var der heller intet
at fordele mellem Parthaverne.

Endelig den 17de September 1855 vendte den forlorne
Datter tilbage til Hjemmet for aldrig mere at forlade det.
Hun spillede Elmire i Tartuffe, og skønt hendes Spil heri
har været meget omstridt, har dog ingen Samtidig
overgaaet hende i denne Rolle og endnu 1876 optraadte hun
flere Gange i den. Hvad man kunde indvende mod hendes
Opfattelse, var, at Elmire, der baade er borgerlig født og
borgerlig opdraget, flk lidt for bredt og tillidsfuldt et
Væsen, lidt for fin Tournure i denne Fremstilling; Rollen vandt
herved et Relief, som næppe tilkommer den undtagen i
Hovedscenerne. Men denne Indvending betød intet overfor
Spillets Genialitet. Det var den store Frihed, med hvilken
Mme Plessy optraadte i de meget slibrige Scener med Tartuffe
som gav hendes Fremstilling sit klassiske Værd. Overalt, hvor
man spiller Tartuffe, sørger man for, at Skuespillerinden,
der skal være udsat for den Skinhelliges haandgribelige
Forsøg, bevarer en kold og snærpet Mine overfor hans
Tilnærmelser. Man bryder sig ikke om, at paa den Maade det
hele Stykke bliver en Umulighed. Hvis ikke Elmire er
koket og vant til en noget frivol Kur, hvorledes er det da
tænkeligt, at Tartuffe skulde vove sig saa langt frem som
han gør. Hun véd, at Tartuffe elsker hende, hun elsker
ikke selv sin Mand, for hende er Tartuffe ikke en saadan
Rædselens Gjenstand som han efterhaanden er blevet for
Publikums Bevidsthed. Han er ikke absolut ubehagelig af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/befremskue/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free