Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
arnould-plessy.
rakte mig Haanden med det indtagende Smil, som
Mari-vaux’ Heltinder besidde.
»Det er Dem, som har Ret«, sagde hun. »De kunde
maaske have udtrykt det Samme i et venligere Sprog men
det er ikke des mindre sandt, hvad De har sagt. Mine
Venner og jeg have taget fejl og jeg skal ikke mere vove
mig ind paa tragiske Roller. Jeg takker Dem.«
Hun • nejede dybt for mig og lod mig staa ganske
forbløffet.«
Om man ogsaa heri vil se noget af hendes sædvanlige
Lethed i at gaa fra én Yderlighed til en anden, saa maa
man dog sikkert beundre den Bonsens der endog bringer
hende til at takke den vrede Kritiker for hans Tordentale.
Alligevel tror jeg ikke, at det er et Eksempel, der let vil
finde Efterlignere i vor Theaterverden; men jeg vil rigtignok
heller ikke paa den anden Side paastaa, at en Rescensent
altid skulde have Ret i sin Filippika mod en eller anden
Kunstner. Nej, Moralen af denne Historie er kun den, at
selv en stor Kunstner kan have Uret overfor en simpel
Bladkritik og at det i saa Fald er hæderligst og smukkest
at anerkende sin Uret.
V.
Dog dette er næppe den eneste Lære, der lader sig
drage af den store Kunstnerindes Liv. »Hvormeget sig i
Verden dog forene maa, for Elskov ret at trylle frem«, siger
Oehlenschläger; men hvormeget mere maa ikke forenes for
at frembringe Kunstneren og Kunstværket.
Arnould-Plessy har fra Barndommen af, som vi se,
været udsat for Impulser i dramatisk Retning. Hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
