Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
delaunay.
lgç>
III.
Man vil næppe høre ejendommeligere Talesæt end
Delaunays. Hans Stemme bevæger sig i lutter Tilløb og
Falden tilbage, i korte Spring, i et uafbrudt crescendo og
decrescendo. Det er som Ungdomsmod og Lidenskab
bestandig skød ham Blodet til Hjærtet og tvang ham
Ordene paa Læben — de flyde hæftigt, de danne sig
til et Udbrud, en Tilstaaelse, og saa svigter Modet og
Stemningen flygter bort og Talen falder klangløs og brudt.
Som Schumannske Toner saaledes lyder denne fine
gennemmusikalske Stemme; naar Delaunay sagte udtaler Mussets
Elskovsord, da minder det En om den dæmpede
Kærlighedsscene i Schumanns Maskebal, og naar han fortvivlet synker
om som Perdican i On ne badine pas acec Vamour, da er
hans Smerte af samme Art og Farve som de brudte Akkorder
eller den hvileløse Dissonans, hvormed Komponisten saa
hyppigt afslutter en sværmerisk Stemning.
Man kan roligt paastaa, at de fire Mussetske Skikkelser,
Perdican, Valentin i Man skal ingenting forsværge, Fortunio
i le Cliandelier og Célio i Mariannes Capri c er, aldrig mere
ville finde en saadan Fremstiller som Delaunay. De ville
staa senere Tider langt fjærnere end disse, hvor man allerede
klager over, at de Mussetske Stykker ikke mere passe for
Scenen, og fremtidige Skuespillere ville ikke uden megen
Umag arbejde sig tilbage til den sikre Forstaaelse, som har
været Delaunay en Leg. De nævnte fire Skikkelser ere
forskellige. Célio er Ynglingen paa Overgang fra
Barnealderen, helt sværmerisk fortabt i sin Kærlighed til den
stolte og kolde Marianne, Fortunio er en moderne Chérubin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
