Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
coquelin.
201
Revolutionssoldaten »Jean D’Acier« — Staalhans — vil føie
en overlegen Fornøjelse ved at fremstille en eller anden
vaabenfjendsk Stymper fra det moderne Liv eller den
forvorpne Landsknægt fra Augiers Eventyrersken.
I.
Coquelin havde det Held ved sin Debut at finde Pladsen
for sig næsten ubesat. Hverken Monrose, Regnier eller Got
brød sig synderlig længer om at spille den gamle
Komedies Tjenerroller; de to Første trak sig i det følgende
Tiaar tilbage fra Scenen, og Gots Ærgerrighed førte ham
henimod de store Karakterroller, der kunde markere hans
Talent og give ham Eneraadighed paa Scenen anderledes
end naar det gjaldt at være den forslagne Tjener. Coquelin
fik da Lov til at boltre sig efter Ønske som Mascarille,
Scapin, Pasquin og hvad de alle hedde. Han har ikke
spillet dem meget forskelligt, thi han besidder ikke megen
Fantasi, men han gav dem ved sin Ungdom og Livslyst en
Friskbed, som fornyede dem. Gennem Konservatoriets
akademiske Tradition var der efterhaanden kommet noget
Mekanisk og Marionetagtigt over Spillet i disse Roller.
Hver Repliks Takt og Tempo var kendt, hver Betoning
nøje undersøgt og udmaalt, en bestemt gennemført
Spille-maade var den eneste rigtige. De store Skuespillere, hvis
Fag det var baade at fremstille Scapin’erne og at undervise
i dem, fik let noget Professoragtigt over sig og vare selv
lidt trætte af at sysselsætte sig med en Komik, som var
dem saa mundret og uoverraskende. Det er Ungdommens
Sag at spille disse Roller. En Yngling kan nedlægge i dem
sin Trods, sin Kaadhed, hele sin Foragt for Jeronimusserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
