Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
coquelin.
en næsten vild Lystighed, og Coquelin undlader ikke et
eneste af de Smaatræk, som ere fastslaaede ved en snart
tohundredaarig Tradition, men selv naar han synger og
efterligner Fanfarer med sin Stemme, selv naar han ruller
sig sammen som en Bylt i Stolen eller spjætter ud med
Arme og Ben, forlades han aldrig af Bevidstheden om, at
han har den Ære at spille klassisk Komedie. Det er ligesom
der var en Snor i ham, der holdt tilbage. Det ligger maaske
ogsaa i, at Spillet aldrig er fantastisk. Hvis man vil
sammenligne hans Mascarille med en saa udmærket Fremstilling som
Olaf Poulsens Harlekin i De Usynlige, saa er det muligt at
Prisen for Morsomhed, for Evnen til at vække Latter vil
tilfalde den danske Skuespiller; til Gengæld mangler denne
den Beherskethed, som Skolen giver. Coquelin spiller aldrig
saaledes, at man kildres til Latter mod sin Vilje. Han er
diskret overfor Publikum. Selv her i Byen, hvor han ikke
støttedes af det vante Sammenspil fra Théåtre-Français og
hvor tvertimod de Medspillende drev Koketteriet hos de to
sirlige Blaastrømper meget for vidt, lod Coquelin sig ikke et
eneste Øjeblik paavirke heraf. Han gav sin Mascarille som
han altid giver den; Stemme, Holdning, Bevægelser stereotypt
ens saaledes som han indøvede dem for en Aarrække siden.
Glanspunktet er dog Recitationen af Digtet, som han baade
deklamerer og synger.
Det danske Publikum har hørt dette. Det har hørt
Coquelins gennemskærende, smældende Stemme sende sine
Trompettoner gennem det kgl. Theaters saa vanskeligt
fyldelige Rum — blæsende en Jubelhymne over Pedanteriet.
Man har snart ikke mere Lov til at bruge Lignelsen »Trompet«,
thi fra Coquelins første Prøve i Konservatoriet har den fulgt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
