Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
coquelin.
kildre Publikum ved pludselige overraskende Indfald, Hanget
til Bravur, som undertiden har ført den ellers ædruelige
Skuespiller altfor vidt. Coquelin følger ogsaa i de gamle Lystspil
Traditionen, og han er ikke bange for at tillade sig et eller
andet Indfald, der hører hjemme i den traditionelle
Fremstilling. Saaledes bliver der en vis »Udvendighed« ved hans
Optræden. Han spiller ikke ud mod Publikum paa daarlige
Skuespilleres Vis, men han véd dog maaske altfor meget om,
at der sidder tusinde Tilskuere paa den anden Side
Lamperækken.
II.
Da Coquelin gav Gæsteforestillinger her i Kjøbenhavn,
fik det danske Publikum ham at se som Destournelles i
Slottet i Poitou, der sammen med Balandard i En Lænke
hører til hans bedste Roller fra den Scribeske Komedie;
endnu bedre vilde det have været, om det havde været
Truppen muligt at fremføre Dumas’ le fils naturel, hvor
Coquelin spiller Aristide. Disse Roller høre tæt sammen,
ikke alene fordi Personernes Livsstilling er den samme, nemlig
Jurist og Advokat, men ogsaa fordi de repræsentere en Art
af Ræsonnører, som ere temmelig almindelige i nyfransk
Drama. Det er den sunde Fornuft, som gennem dem
kommer til Orde, en lidt borgerlig Snusfornuftighed, der ikke
forstaar Livets Ekstravagancer og bevæger sig halvt
forvirret, halvt overlegen mellem Dramaets lidenskabelige
Personer og hæftige Situationer. Disse Personer ynde Ro, Fred,
Orden og Lov, og begribe ikke, at fornuftige og dannede
Mennesker kunne løbe saa tossede omkring. Scribe og Sandeau
satirisere endnu lidt over dem. Saaledes har Balandard, trods al
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>