Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
coquelin.
217
sit Væsen, rolig og modig i enhver Situation,
samvittighedsløs og fordærvet. Det blege Ansigt med den lille
Knebelsbart fortalte om en ustyrlig Sanselighed, der havde
tømt alle Udsvævelser til Bunden. I et Stykke, der er
saa nær ved Melodramet som Den Fremmede, virkede en
saa virkelighedsret Præstation højst velgørende mellem megen
Unatur.
Den fuldkomne Modsætning til Hertugen er den
retskafne og arbejdslystne Marcel i Arb ej der liv. Det nydelige
Stykke er opført paa vort kgl. Theater med Emil Poulsen
som Marcel. Han tog Rollen langt mere søndagsagtigt
end Coquelin, og man kan ikke nægte, at den indbyder
dertil. Thi Marcel er et Mønster paa en Arbejder, flittig,
ærlig, med højere Interesser, forelsket med ægteskabelige
Hensigter, skyende Kro og Kippe, den kærligste Søn —
det er ikke muligt at afbryde alle disse rosende Tillægsord
med et eneste dadlende. Man maa meget beundre, hvor
rolig og sober Coquelins Fremstilling er, og hvorledes det
er lykkedes ham at tvinge et Ideal af moralsk Disciplin,
jeg fristes til at sige al den Bravur, der ligger i at være
disciplineret helt ud i Fingerspidserne, ind i den simple
Arbejders hverdagsagtige Skikkelse. I et lille Skrift har
Coquelin for nylig fortalt Publikum om, hvor megen Pris
han sætter paa Manuel som Digter. Hos Skuespiller og
Forfatter finder man det samme borgerlige Træk, rolig
Forstand parret med en vis akademisk Følsomhed. Jeg
lider ingenlunde den søgte Maade, hvorpaa Coquelin
deklamerer Manuels sentimentale Digt Kjolen. Hvor langt højere
staar Deklamationen af Coppées Den Skibbrudne! Dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>