Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
bressant.
næppe synderlig. Han var Bressant, den meget elskede,
hvis Triumfer ingen af de andre fejrede; det var jo ogsaa
altid ham, der paa Scenen gik af med Sejren, ham, der
trodsede sin Vilje igennem overfor strænge Fædre og
knarvorne Formyndere, ham, der forførte Kvinderne og bedrog
Mændene og som Livet gav Fest efter Fest.
Fra ganske ung havde han næret Lyst til Scenen. Var
han født og opdragen som ung Adelsmand, er det rimeligt,
at han ingen Trang havde følt til fantastisk at omskabe sig
til ridderlig Elsker og Helt; nu er det jo sandsynligt, at
Fædreneblodet netop bibragte den i ringe Borgerkaar fødte
Skuespillerens sære Drift til at udstille sin Personlighed.
Han løb fra det Sagførerkontor, hvor Moderen havde faaet
ham anbragt lig en anden Fortunio, og spillede først paa
de smaa Forstadstheatre. Saa fin og smuk var han som
iöaarig Knøs, at man gav ham saadanne Forklædningsroller,
i hvilke Datidens Skuespillerinder optraadte. Ja endnu langt
senere, i Aaret 1842 finder jeg, at han i Rusland spillede
Lé-toriéres i den bekendte Komedie af Bayard, en af Mile
Déjazets berømteste Roller. Da var han 27 Aar gammel.
Som sekstenaarig vakte han ingen Opmærksomhed, og man
satte saa ringe Pris paa ham, at han endog i et Udstyrsstykke
maatte finde sig i at spadsere rundt paa alle fire, udklædt
som Bjørn. Og det blev ikke bedre, da han nogen Tid efter
engageredes ved Variétés. Først da han under et
Gæstespil i London tilfældigvis var kommen til at remplacere en
syg Kammerat og derved var bleven bemærket af den da
beundrede Skuespillerinde Jenny Colon, begyndte Lykken at
gry. Jenny Colon anbefalede ham varmt til
Theaterdirek-tøren, da Truppen atter var vendt hjem til Paris, og han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>