- Project Runeberg -  Fremmed Skuespilkunst. Studier og Portræter /
283

(1881) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

croizette.

283

hvilke Dyden er mager og Lasten yppig. Denne uheldige
Sammenstilling skadede iøvrigt begge Skuespillerinder.

Ikke lang Tid efter kom de begge til at straale i fuldt
Lys i ét og samme Stykke, Sfinksen af Octave Feuillet, men
denne Gang var ogsaa Rollerne rigtig fordelte. Sarah
Bernhardt var den blide, trofaste Hustru, der selv krænket i sin
Kærlighed forsvarer sin Arne mod den indtrængende,
fantastiske Kvinde. Og Croizette var den fornemme Dame, hvis
Kapricer ere vilde og hvis eventyrlige Skønhed sætter
Mands-hjærter i Bevægelse, medens hendes lidenskabelige Sind
næsten forfærder hende selv. Alle, der interessere sig for
Theaterhistorie, vide, at Croizettes Død i Sfinksen blev en
succes de scandale af den mest støjende Art. Hele Paris
maatte se, hvorledes Skuespillerinden formaaede at udtrykke
alle rædselsfulde Afskygninger af Dødskampen i denne
Scene, og alle Blade drøftede i lærde Afhandlinger, ved
hvilke Midler Croizette opnaaede en saadan Virkning,
medens Æstetikerne skændtes om, hvorvidt en saa
realistisk Død var tilladelig paa Scenen eller ej. Beretningen
gik Verden over, og nu var Croizette berømt. Hun var paa
Mode, Paris sysselsatte sig med hende, og for Fremtiden
kunde hun trygt regne paa et stort Publikum hver Gang,
hun spillede.

Det er betegnende for hendes Kunst, at det saaledes
lykkedes hende ved et enkelt dristigt Kup at indtage en
fremragende Stilling. Fra nu af tilfaldt enhver Koketterolle
hende som en retmæssig Ejendom, ingen faldt paa at gøre
hende stridig. Hun medbragte alle ydre Betingelser for at
spille saadanne skønne Damer, der omgaas uforsvarligt med
stakkels forelskede Mandfolks Forstand, men hun besad ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/befremskue/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free