Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s a i. vi nl
299
Studium vandt den store Alvor i sit Spil, som nu
karakteriserer det; men det er ogsaa muligt, at denne evindelige
Selv-beskuen ikke lidet har bidraget til at gøre ham til Virtuos.
Da han atter optraadte, var hver ny Rolle ham en
Sejr. Han spillede Ægisth i Alfieris Merofte, Paolo i Silvio
Pellicos Francesca da Rimini, Orosmane i Zaire, Romeo,
Hamlet, Othello — man ser, at det Største netop var ham
tilpas. Han var nu den anerkendte Mester, Rossis heldige
Medbejler. Ved Dantefesten i 1865 var det ham, Ristori og
Rossi, der repræsenterede den dramatiske Kunst. Han
begyndte nu ogsaa efter de to andres Forbillede at berejse Evropas
Hovedstæder, og med samme Held. Det er fra hans Ophold
i Paris og Berlin, at der foreligger mig interessante
Vidnesbyrd om hans Talent fra to Skribenter af meget forskellig
Retning og Smag. Den Ene er Emile Zola, den anden
Paul Lindau.
II.
Zola er ikke betydelig som Kritiker af Skuespilkunst,
og han har heller ikke i de talrige Theateranmeldelser, han
har skrevet siden 1876, givet sig meget af med Udførelsen.
Han er overvejende rosende. Det kan have forskellige
Be-væggrunde. Han er saa optagen af sine Angreb paa
Stykkerne, hvis konventionelle Urimeligheder han mange Gange
med stor Finhed har paapeget, at han absolut maa føie
Trang til at forsøde sine bitre Piller ved at sige de Spillende
nogle søde Ting. Det er ogsaa rimeligt, at han, efter
selv at være optraadt som dramatisk Digter, ingen Lyst
har til at lægge sig ud med hele det urolige Theaterfolk,
som han trænger til og som det kan være vanskeligt nok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
