- Project Runeberg -  Fremmed Skuespilkunst. Studier og Portræter /
315

(1881) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ristori.

31 5

morderens Dolk kunde overskære. Marie Antoinette, en
Gang den muntreste ved det mest fornøjelsessyge Hof,
Frankrigs tilbedte Dronning, nu forpint, mishandlet af raa
Mennesker, men lige saa modig rettende sine Skridt mod
Skafottet som fordum mod Theatret i Trianon — hvem
kunde undlade at tænke paa, hvor tung en Gang det nu
maatte være for Fru Ristori at betræde Scenens Brædder,
medens hun for Aar tilbage løb derop som til Dans, lige
saa vis paa at beundres og tiljubles som Marie Antoinette
ved Opførelsen af Figaros Bryllup. Og nu endelig
Dronning Elisabeth, der bestandig fordrer at ansés for ung og
skøn og sund, og som med Rædsel og i halvt Vanvid ser
de dybe Rynker i Panden, Furerne paa de magre, gule
Kinder og den døende Glans i Blikket. I sidste Akt retter
Elisabeth det ængstelige Spørgsmaal til Burleigh: »Har du
givet Ordre til, at mit gode engelske Folk ikke mere skal
stimle sammen paa min Vej og tiljuble mig Bifald?«
Elisabeth har endnu et ringe Haab om, at en saadan Befaling
kunde være Grunden til, at hendes Bærestol kun føres gennem
øde, stille Gader. Da saa Burleigh fremstammer et
skaan-somt Nej, for der en Gysen igennem Ristori, og hun søgte
med Haandbevægelser og underlig Mumlen at slaa Sagen
hen. Elisabeth vilde ikke lade den fortvivlede Følelse af
Forladthed gribe sit Sind med Bestemthed. Men ogsaa her
maatte jeg tænke paa den engang saa omstimlede
Kunstnerinde. Dengang da hun var ung og smuk, fyldtes Tneatrene,
og hun overøstes med Blomster og Bifald — og nu spire
Blomsterne ikke længer for hende, og som Elisabeth
berøves hun endnu i levende Live sin Krone. Bestandig
den samme Følelse: en Gang — og nu. Slige Tanker, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/befremskue/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free