- Project Runeberg -  Fremmed Skuespilkunst. Studier og Portræter /
352

(1881) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

352

lewinsky.

højeste søgte han at opnaa afrundede og elegante
Armbevægelser. Han, der engang skulde blive saa stor som
karakteriserende Skuespiller, var som Dreng en fuldblods
Akademiker.

1852 døde hans Fader, og i Maj næste Aar besluttede
den i/aarige Lewinsky sig til at opgive Universitetsstudierne
og blive Skuespiller. Han fortæller selv saaledes om sit
første Skridt paa denne Bane: Jeg henvendte mig efter en
Vens Anvisning til den daværende Komparse-inspicient ved
Burgtheatret, Wilhelm Just, og forebragte ham min
uafviselige indre Trang til at blive Skuespiller, jeg bad ham
indstændigt om at optage mig iblandt sine Elever. Han
saa’ med et medlidende, næsten haanligt Blik prøvende
paa den lille spinkle Student med det lange Haar, der
faldt nedover Skuldrene, og gav mig det Raad, at jeg
skulde tage mig noget andet for, thi jeg manglede alle
Betingelser for Scenen. »Hvad vil De spille med en saadan
Figur?« henkastede han, »til Elsker er De hverken stor eller
smuk nok, og til Karakterroller ser De altfor, ubetydelig ud.
Da De synes at være et forstandigt og dannet Menneske,
er det jo muligt, at De kan bringe det til noget, men jeg
fraraader det paa det Bestemteste.« Han talte naturligvis for
døve Øren, og jeg bad ham endmere indtrængende i det
Mindste at antage mig paa Prøve en kort Tid. Endelig gav
han efter, sagde mig sine yderst rimelige Betingelser, og antog
mig med de Ord: »Forsøg det da, maaske hører De til de
Udvalgte.«

Lewinsky tog ydmygt nok fat fra neden af, idet han et
Aars Tid gjorde Tjeneste som Statist ved Burgtheatret.
Dernæst gav han sig ufortrødent til at studere Roller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/befremskue/0358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free