Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Kancelli, som stod Vagt ved alle Tuens
Lufthuller. Men kom saa en flittig Myre som Holberg
udenfor, da laa Verden stor for ham. Afsted
maatte han. Man skal erindre, at enhver Herman
v. Bremen nu kan erfare mere om Kurfyrsten af
Mainz, hver Jeronimus mere om Kieler Omslag
end Holberg som forsulten Student var istand til.
Var det en Nødvendighed for den Unge at komme
ud, naar han vilde lære fine Sæder og galante
Manerer, saa gjaldt det ikke mindre for den, der
vilde studere og var altfor arm til at lade Bøgerne
rejse til sig. Han maatte give sig paa Vej til
Bibliotekerne som Muhammed til Bjærget.
Holberg rejste ud for at lære Biblioteker,
Byer, Mennesker at kende — en Walther Pengeløs
paa Korstog mod Videnskabens og Kunstens
hellige Land. Og hvilken Rejse! Fuld af Møje og
Uhygge, Sult og Kulde — hver Vejens Sten skar
Saar i den unge Lærdes Fod. Ingen Haandværkssvend
har fægtet sig slidsommere frem end Ludvig
Holberg, da han gik Aandens Tiggergang fra By
til By — sit Lands bedste Søn i armodsfuldt
Eksil, medens Hof og Præster og Adelsmænd
svired og drak sig glade derhjemme, medens
Bonden skjalv for Ridefogdens Mester Erik og
Borgeren maalte ved sin Disk og bøjed Ryg, naar
de høje Herskaber agede forbi.
Imidlertid gik Holberg ene sin Verdensvej,
alvorlig, men ikke fortvivlet, fattig, men aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
