Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
været: Det lykkelige Skibbruds Digter har selv
klaget os sin bitre Nød.
Holberg trak sig ensom og forpint tilbage i
sin Hule. Vilde de ikke høre, hverken Dannede
eller Udannede? Kunde han ikke faa Tag om
dette Folks Hofte?
Saa er det, han skriver sin Danmarkshistorie.
Han, hvis store Hjærte bejler til sit Folks
Kærlighed med al Forstandens Veltalenhed, vil lære
sine Medborgere, at de er et Folk, igennem deres
Historie. Hvad enten der meldes om Overtro
eller Forstand, Fordom eller Oplysning, det er
Historien, som betinger Folkets Fremtid. Historien
var ikke lys, Fortiden glædeløs, som for den Olding,
der nedskrev det Overleverede. Dog maaske
kunde dette Værk blive det bedste Redskab til
Folkets Oprejsning.
Lægfolk læste det ikke, Kongen belønnede
det ikke, men de Lærde nærmede sig Holberg.
Og til dem skriver han Artikler paa Artikler, den
store Mængde ivrige, paastaaelige, oplysende,
vittige, bitre, kedelige, programatiske, undertiden
snusfornuftige, men altid logiske Epistler i sine
sidste Leveaar.
Han oplevede, at Teatret aabnedes igen, men
der indfandt sig intet Publikum for hans Stykker.
Nu, tohundrede Aar efter hans Fødsel
samstemmer alle ved hans Fest — Hof, Universitet
og Borgere; selv de, der lidet skatter hans Værd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
