Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Festaften; man havde gradvis gennem Den Stundesløses
diskrete Komik, Kandestøberdrengens Løjer og
Maskaradens Forsvar for Ungdom og Galskab
stemt Tilskuerne til den store Parodis halvt literære
og historiske, halvt operetteagtige Karakter.
Desværre er Ulysses von Ithacia Parodi paa
Skuespil, som vort Publikum ikke længer kender, paa hine
tyske Komedier, hvor Illusionen vanskeligt holdtes
oven Vande. Nutildags staar vi forlegne overfor
Satiren, skønt vi er overbeviste om, at den rammer.
Det er som saa’ man en øvet Skytte sigte,
hørte Skudet, men aldrig saa’ den gennemskudte
Skive.
Meget beror da paa, at Fremstillingen gennem
Dekorationer og Kostymer genkalder os, hvad
der parodieres. Og her har Teatret leveret
noget Mesterligt. Alt er fortræffeligt ligefra
Troja med Marmorkirkens Kuppel og Rundetaarns
Navnetræk til de Stole, der kommer og gaar, og
den Lund, hvori de ædle Riddere vandrer. Det
gælder om at forbinde det Moderne og det Antike,
saa vi føler, at Ulysses v. Ithacia parodierer det
Skuespil, hvis Hverdagslighed stod latterlig overfor
den Klassicitet, det vilde genfremstille.
Meget beror dernæst paa, om Skuespillerne
tør vove Springet ud i den literære Offenbachiade,
som Stykket er, og slipper kunstnerisk uskadt
derfra.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
