Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ganske ligegyldig. Om en Dame har syv Sind i
samme Time, synes os ikke værd at moralisere
over. For den komiske Virknings Skyld overdriver
Holberg desuden de hastige Overgange og
forklarer dem kun som en ren Temperamentssag.
De smaa Fortrædeligheder, hvori Lucretias
Foranderlighed bringer Stykkets andre Personer,
interesserer os ikke heller. Stykket er smaat tænkt og
barnagtigt udført.
Det savner dog ikke Lystighed i enkelte
Scener. Desuden behager nutildags selve
Tidskoloriten. Naar Apicius, Gourmanden, leverer den
lange Beskrivelse af de nydte kulinariske
Herligheder, morer vi os over de snurrige Ord i
Retternes Betegnelse, den syvre Vin, de krused Geder.
Overhovedet er denne Monolog det mest Levende
i Stykket ved Siden af selve Lucretias Figur.
Som sagt kun én Skuespillerinde, nemlig Fru
Heiberg, har skænket Holbergs gamle Stykke
Sceneheld. I forrige Aarhundrede gik det helt ilde
med Den Vægelsindede. Det optoges først 1758 paa
Repertoiret og opførtes i Løbet af 12 Aar kun seks
Gange. Vi véd, at Jfr. Bøttger spillede Titelrollen
i 1769, (ikke som Hr. O. Zinck fejlagtigt angiver
i sin Holberg-Statistik forst 1773; overhovedet
er hans Rollebesætning til Den Vægelsindede ikke
korrekt), men sandsynligvis har denne statelige
og affekterte, stive og kolde Skønhed ikke passet
til det Kamæleonsagtige i Rollen. Madam Knudsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
