Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forrige Aarhundrede denne: Londemann (1749), Beck
(1775), Ibsen (1787) — som man ser indtil vore
Dage ialt seks Fremstillere. Tager man Henrik
Wegner med fra Grønnegades Teater faar man
som Facit, at syv Personer ialt har spillet denne
Rolle i et Stykke, der er gaaet hen ved 200 Gange;
det vilde være utænkeligt i et med Privilegier
mindre forsynet Land.
Hvad var nu Rahbeks Opfattelse af Troels?
Han skriver at han i Morgenposten 1792
omtalte »Ibsens skønne og velvedligeholdte Troels
med fortjent Berømmelse, da han var den sande,
gode, ærlige Dreng, der med alle sine Dumheder
mener det saa inderlig vel.« Som man ser stryges
Ondskabsfuldheden og Drilleriet af Troels, og
medens Corfitz selv ikke véd, om Troels taler »af
Ondskab eller Taabelighed«, er Rahbek klar over,
at han blot er dum og velmenende. Man vil
forstaa, at denne Opfattelse hænger sammen med
Rahbeks hele Kunstbetragtning og hans altid
redebonne Glæde over at finde sande, gode og
ærlige Følelser udtrykte paa Scenen. Af den
Tjenerskikkelse, han beskriver, kan man møde talrige
Eksemplarer hos Kotzebue (selv i det berømte
Menneskehad og Anger) og hos Iffland, særlig i
hans landlige Skuespil. Naturligvis mangler disse
Figurer ganske Holbergs Vid og Naturlighed, men
de besidder en sentimental Naivetet, som Rahbek
i talrige Anmældelser finder tiltalende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
