Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa sikker er den sat op. Han vækker Latter og
Beundring.
Det er overordenligt hvilket Liv han lægger i
Repliken. Ordene bliver saa fulde og runde i
hans Mund, og til den fjærneste Krog af Teatret
trænger den prægtige Stemme, der fanfaremæssigt
udslynger Henriks djærveste Repliker.
Maaske agerer han en Smule formeget.
Undertiden spiller han altfor bevidst Komedie, og
man spørger sig selv, hvad det er for en Henrik,
han fremstiller.
Ikke Phisters. Phister var altid en Oldfux
eller Scapin. Let, elegant, stivnet, listig,
maskeagtig. Hans Henrik havde bevaret alle
Traditionens Træk, ganske ligesom Olaf Poulsens, men
Figuren var ikke københavnsk eller særlig
Holbergsk; det var den italiensk-franske Komedies
forslagne Tjenertype, gennemført med Mesterskab.
Man kunde intet se fastere i Formen eller sikrere
i Udtrykket; en Jonglør, hvis Kugler aldrig fejlede,
saaledes var Phister som Henrik. Hans
Forvandlingsævne kom ham fortrinligt til Hjælp, naar
Henrik spillede sine smaa Komedier. Særlig i
Maskarade naaede han Idealet: hvad enten han
talte med Henriks eget Mæle (som ogsaa var et
paataget) eller brølede som Spøgelse eller kopierede
de andre Skuespillere eller forvandlede sig til
Advokater og Dommer — overalt var hans Stemme
beundringsværdigt illuderende og ejendommelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
