Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den usammenhængende Farces Slobrok og Tøfler.
Han tog mindre Molière til Forbillede end den
italienske Komedies Maskestykker, beregnede delvis
paa Skuespillernes Improvisationer.
Her i Jacob v. Tyboe overlader saaledes paa
to Steder Holberg til Skuespillerne, hvorledes de
vil forme Replikerne. I fjerde Akt, hvor Tyboe
afleverer sin Serenade, læser man følgende: »Pernille
stikker Hovedet op og kiger ned paa dem, beder,
at det Stykke maa spilles nok engang.« Og siden
paa samme Maade: »Jens banker paa; Pernille
kiger ud af Loftvinduet og siger, at de straks skal
faa Avdiens, men slaar siden en Spand Vand over
dem.« Hvor det gjaldt de gamle Løjer, gad
Holberg ikke være over at skrive Ordene ned.
Dog større Vægt maa tillægges den Ligegyldighed
for Sammenhæng i Handling og for Ensartethed i
Karaktererne, der undertiden gør et Stykke som
Jacob v. Tyboe næsten meningsløst. Vi ser de to
latterlige Friere, Storpraleren og Pedanten, begge
vel modtagne af Fru Leonora, der gærne vil give
sin Datters Haand til den, der behager hende
bedst. Hvorfor behøver da Stygotius at sende
Pernille en Pung med Penge for at faa Avdiens?
Ja hvorfor? Fordi Stykket er lavet over en gammel
latinsk Komedie, hvor der mindre tales om
Giftermaal end om, hvem der kan betale en smuk
Pige saa dyrt, som en hæslig Koblerske forlanger.
Kun hvis man indsætter de gamle Værdier i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
